Slagelse Festuge har som overordnet formål at skabe aktivitet, samvær og oplevelser i Slagelse inden for sports-, kunst-, og kulturlivet.
Med disse aktiviteter vil Slagelse Festuge dermed vise både inden- og udenbys gæster, hvad byens samlede sports-, kunst- og kulturorganisationer og foreninger har at byde på. Det bliver tilstræbt, at der er så varieret og mangfoldigt et tilbud af aktiviteter som muligt, så der er noget for alle.
Slagelse Festuge vil gerne bidrage til et øget samarbejde organisationerne og foreningerne imellem, således at også nye spændende initiativer kan se dagens lys.